






Birke Alle 8A, 2650 Hvidovre
Hyggelig og velholdt, mindre villa i Risbjergkvarteret med sydvestvendt have
Perfekt til parret, der ønsker at nedskalere, efter børnene er flyttet hjemmefra, til den enlige, eller til jer, der for første gang skal have fod under eget tag. På Birke Allé 8A udbydes nu en villa med få, men veldisponerede kvadratmeter, både udhus og carport og en skøn have, der ligger optimalt orienteret for solen.
Indenfor venter en velholdt bolig, hvor pladsen er super godt udnyttet, og hvor alle faciliteter fremstår absolut velholdte. Et fint vindfang fører videre ind i en entré, der ligger i åben forbindelse med husets køkken. Herfra er der adgang til det rummelige badeværelse og til husets to stuer, og fra køkkenet er der adgang til et praktisk bryggers. Stuen er opdelt, og herfra kan husets værelse tilgås. Værelset er indretningsvenligt og udstyret med indbygget skab.
Hjemmet er løbende vedligeholdt og opdateret. Badeværelset er istandsat i 2003 og fremstår yderst velholdt, der er udskiftet vinduer samt terrassedør i 2012 og det fremgår tydeligt, som man bevæger sig rundt i huset, at her har der boet mennesker, der passer på og tager hånd om tingene.
Det velholdte udtryk fortsætter i haven. Her er der etableret en hyggelig, sydvendt terrasse med et stort overdækket parti, hvor udesæsonen forlænges. Fra terrassen er der en hyggelig udsigt over baghaven, der er charmerende anlagt med et lille stengærde og drivhus, plæne, højbede og fin beplantning. Foran huset er der en hyggelig, lille forhave samt carport med adgang til garage/udhus, hvor der er god plads til eksempelvis værkstedsfaciliteter.
Beliggenheden er yderst attraktiv. Her bliver I en del af det Risbjergkvarteret, som er et af Hvidovres absolut mest eftertragtede. Her er korte afstande til masser af indkøbsmuligheder og Vigerslevparken og hurtig og nem tilkørsel til motorvejen.
En fantastisk charmerende, velholdt og indbydende bolig, som vi glæder os til at vise jer.
