logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus med tilmelding - Søndag 17. maj 10.00 - 10.30
Händelsvej 22, 2. th, 2450 København SV

Lys og charmerende 2-værelses øverst med solrig altan

Øverst i en stemningsfuld gulstensbygning fra 1939 med karakteristiske farverige altaner finder du denne velholdte og lysfyldte lejlighed på rolige Händelsvej i det gamle Sydhavn. Det er et kvarter med en unik og afslappet stemning.

Med 500 meter til Valbyparken og derfra Sydhavnstippen har du to af byens smukkeste rekreative områder inden for gåafstand, og stranden i Valbyparken lokker om sommeren.

Lejligheden ligger øverst i ejendommen uden overboer med en solfyldt syd-østvendt altan og en stor og grøn gårdhave, hvor der er langt til genboerne.

Planløsningen er let og gennemtænkt. En kombineret entré og fordelingsgang binder boligen sammen og leder ind til en lys, indbydende stue, hvorfra der er adgang til et rummeligt soveværelse. Hertil kommer et velindrettet køkken og badeværelse med separat brus. Boligen har en dejlig luftig rumfornemmelse, hvor lyset strømmer frit. Fra stuen er der direkte udgang til altanen, hvor morgensolen møder dig og eftermiddagslyset bliver længe.

Lejligheden fremstår pæn og velholdt med et badeværelse istandsat i 2021, en ny og isolerende hoveddør fra 2024 samt opvaskemaskine fra 2024 i køkkenet.

Ejendommen selv er en perle med kun tre etager, renoveret facade fra 2018, en veldrevet ejerforening med lave ejerudgifter og  den hyggelige gårdhave, som beboerne holder af. Hertil kommer fælles fitnessrum, cykelparkering, værksted, bytterum, fælleslokale og flere vaskekældre i foreningen.

Få minutters gang væk ligger den prisvindende Karens Minde Akse, en nyetableret grøn oase, der omkranser det lokale kulturhus med både bibliotek, café og koncerter samt dyreliv. Dagligvareindkøb er lige om hjørnet og inden for få minutters gang finder du både metro ved Mozarts Plads og S-tog ved Sjælør. Med metroen er der kun ca. 10 minutter til Rådhuspladsen. Et charmerende nærmiljø med masser af muligheder og et afslappet, grønt byliv.

Økonomi
Pris
3.895.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.620 kr.
Fie Elinora Hasselstrøm