Munkeparken 6, 5600 Faaborg

VILLA - Flexbolig eller begynderhus med skøn beliggenhed

FLEXBOLIG ELLER BEGYNDERHUS MED SKØN BELIGGENHED VED GRØNNE VIDDER

Lad drømmen om villa, Volvo og vovse gå i opfyldelse i Munkeparken 6, hvor den perfekte begynder- eller flexbolig venter jer.

Huset fra 1962 står med sine 138 etagemeter, fordelt med 69 m2 i stueplan og 69 m2 i kælderen. Der er tilhørende garage, som har direkte indgang til kælderen, så I kan gå tørfodet fra bilen til huset. Kælderen er indrettet med vaskerum og fire disponible rum, der blot trænger til til lidt finpudsning, for at de kan anvendes til hobbyrum, teenageafdeling eller noget helt tredje, der passer til jer. I stueplan ligger husets to soveværelser og en dejlig stue med brændeovn og tilhørende udestue, der forlænger sommerperioden.

Planløsningen afsluttes med et velholdt brusebadeværelse og køkken, som I nemt kan modernisere, så de passer til jeres behov. Det samme gør sig gældende for de øvrige rum, der bare venter på at I maler og indretter efter jeres stil og smag. Hvis I eksempelvis ønsker at anvende ejendommen som flexbolig, så er der også mulighed for at ansøge om tilladelse til dette fra Faaborg Kommune.

Udenfor venter der jer en overskuelig have, hvor der er rig plads til legestativ og sandkasse, bålplads og køkkenhave såvel som at anlægge en lækker terrasse mod syd, så I kan nyde solens lune stråler hele dagen.

Beliggenheden er ideel for et hus som dette. Ejendommen ligger lige ud til åbne grønne arealer og I er kun en smuttur på cykel fra Nakkebølle Fjord, hvor I kan lystfiske i de frodige omgivelser. Her er naturen i højsæde, og samtidig ligger Dagli'Brugsen 500 meter fra hoveddøren og der er tre minutters cykeltur til den lokale pizzeria, når den spontane sult melder sig. Vester Åby har også en god skole og en aktiv idrætshal, hvor fritidsinteresserne kan plejes. Beliggenheden er ideel for den lille børnefamilie og jer, der drømmer om en idylliske tilværelse tæt på naturen, hvor I ikke skal undvære hverdagens fornødenheder. Her har I det hele lige ved hånden.

Velkommen hjem!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.