Rørsangervej 2, 2600 Glostrup

VILLA - Helt nyistandsat villa i tre plan

Fuldstændig nyistandsat villa i tre plan - med anmærkningsfri tilstandsrapport

Velkommen til denne skønne villa - dejligt beliggende midt i Glostrups eftertragtede "pip-kvarter". Her er kun få hundrede meter til Nordvangskolen, Solvangsparken, lokal indkøb og kun fem minutter på cykel til Glostrup Centeret, Glostrup Station og de skønne grønne områder, løbestier osv i Vestskoven.

Ejendommen er beliggende på en hjørnegrund, hvor Sofielundsvej er lukket, og der er derfor meget roligt, og nærmest ingen gennemkørende trafik.

Ejendommen har været under kæmpe renovering i 2019-2020 - hvor alt - bogstaveligt talt fra kælder til kvist - er blevet renoveret. Her er virkelig kræset for detaljen - og der er brugt lækre og kvalitetsfulde materialer.

Haven er nem og overskuelig og indrettet med smuk og stor træterrasse med indbygget højbed til god afskærmning, cykelskur, græsplæne med masser af plads til boldspil mv. Der er endvidere en stor garage som også er flot renoveret med ny elektronisk gargeport, Velfac-vinduer, epoxy-gulv osv. Garagen er pt. indrettet som "fitness-rum" men har adskillige anvendelsesmuligheder - kun fantasien sætter grænser.

Ejendommen er indrettet således:

Stueplanet indeholder stor entré med indbygget skab til overtøj mv og trappe til 1. salen. Stort køkken/alrum med inventar fra Svane Køkkener og lækre detaljer som vinkøleskab, Quooker og masser af skabsplads. Fra køkken/alrum er der dobbelt-skydedør til den solrige træterrasse og også direkte adgang til den hyggelige stue med god plads. I stueplan findes også et af husets tre badeværelser - alle tre lavet i samme stil med store koks-grå klinker, indbygnings-bruser fra Grohe osv. Og her er naturligvis også lækre kvalitets-baderumsmøbler fra Dansani.

1. sal indeholder en god møblerbar repos med adgang til de tre store og lyse børneværelser. De to af dem endda med fransk altan og det sidste med direkte adgang til meget stor (8 m2) hems. Velux-vinduerne i taget giver et fantastisk lys-indfald - både på værelser, hems og loft-rum. 1. salen indeholder endvidere endnu et badeværelse i samme flotte stil - og med mulighed for at have vaskemaskine/tørretumbler (der er lavet installationer klar hertil). Herudover er der adgang til det store loftsrum, som endda er renoveret med samme gulv som på værelserne, Velux-vinduer mv.

Huses kælder er noget for sig - det er virkelig sjældent at ser man en sådan kælder. Her er den skønneste lysindfald og meget højt til loftet. Gulvene er hvide polyurethan-gulve, et slidstærkt og virkelig fint materiale, der er føles fantastisk at gå på. Der er varme i gulvet (det er i øvrigt i hele huset), og man føler absolut ikke at man er i en kælder. Etagen indeholder en stor entré, opbevaringsrum under trappe til 1. sal, vaskerum/bryggers, to store, disponible rum og igen et lækkert badeværelse.

Alt i alt er der tale om en fuldstændig indflytningsklar ejendom, og med den plet-frie tilstandsrapport (der er en enkelt K1´er) kan I bare slappe af og nyde hus og have.

Boligmatch glæder sig til at vise jer huset - ring 70 228 288 og book en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.