Fantastisk lys, udsigt og plads til familien i Ørestad City
Denne super attraktive lejlighed er beliggende i hjertet af Ørestad City, lige ved Fields og skønne grønne områder og parker. Der er gåafstand til den nye bydel omkring Bella Center, hvor hyggelige restauranter og caféer er skudt op og tæt på både multihal, skole, gymnasium og både Metro, busforbindelser og regionaltoge.
Lejligheden er beliggende i en flot ejendom fra 2005, med både skønt gårdmiljø, fælles tagterrasse, fibernet, elevator og en sund ejerforening med god økonomi.
Her venter jer alt hvad man forventer sig af den moderne bolig og lidt til.
Pladsen indenfor er fordelt på en super planløsning. Børn og voksne er placeret på hver sin side af det lækre køkken-/alrum og stue, med god mulighed for at kunne trække sig i fred og ro.
Funktionaliteten er helt i top, lysindfaldene fantastiske og alle rum yderst indretningsvenlige.
Her får I i alt tre gedigne værelser, hvoraf det største er indrettet med stort garderobeskab.
Her er et lækkert og velindrettet badeværelse med vaskesøjle og selvfølgelig et pænt køkken - med alt i hårde hvidevarer - i åben forbindelse med husets lyse stue.
Fra den lyse stue er der udgang til en hyggelig, sydvendte altan, hvor I kan nyde solen gennem det meste af dagen og få plads til både et havebord og stole - og måske en masse hyggelige planter.
Mellem karréerne er der anlagt den skønneste park med legepladser, hyggekroge og masser af tilbud for både voksne og børn. Her er desuden kort afstand til byens sidste område med vild natur, Fælleden, hvor de smukkeste spadsere- og løberuter tilbyder sig.
En dejlig, indflytningsklar lejlighed, perfekt til familien.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.